Skip to main content

En radikal reformator, der var inspireret af Luther

Ulrich Zwingli, malet af Hans Asper (1531) (Foto: epd-bild/akg-images)

Ulrich (eller Hyldrych) Zwingli blev født den 1. januar 1484 i Wildhaus. Hans velhavende fader betalte en uddannelse med privatlærer i Basel og Bern. For at forhindre Zwingli i at blive optaget i Berns dominikanerorden, sendte hans familie ham i 1498 på det verdslige universitet i Wien. I 1506 modtog Zwingli i Basel magistergraden i filosofi. Først var han præst i Glarus og senere tjente han nogle år som feltpræst for de svejtsiske lejetropper i Norditalien.

Åben kritik af den romersk-katolske kirke

I 1519 blev Zwingli udnævnt til præst ved Großmünster i Zürich. Hans prædiker blev mere og mere påvirket af Luthers skrifter. Ansporet af reformatorerne fra Wittenbergs gode resultater kritiserede Zwingli åbent den romersk-katolske kirke, kirketiendet og præstenes ægteskabsforbud.

Især hans billigelse af en offentlig pølsebespisning i fastetiden, hvor der var forbud mod at spise kød, vækkede i 1522 stor opsigt. Den 29. januar 1523 anerkendte byrådet i Zürich Zwinglis 67 teser og banede dermed vejen for reformationen. For at forhindre voldsomme udbrud, forlangte Zwingli en trinvis overgang fra de gamle kirkeskikke og en gradvis indførelse af de nye reglementer for gudstjenesten.

En radikal reformator

Derudover arbejdede han på en videre udbredelse af reformation fra Zürich til Bern, Basel, Schaffhausen og Mühlhausen. I denne tid affattede han een af sine vigtigste skrifter: "En kommentar til den sande og den usande religion" (1525). I 1529 mødte Zwingli ved religionssamtalerne i Marburg Martin Luther. Et forsøg på at festige reformationen gennem en alliance af de to indflydelsesrige reformatorer i Europa mislykkedes på grund af deres uenighed om nadveren.

Fra året 1529 begyndte Zwingli på en radikalere gennemførelse af de planlagte forandringer i Zürich. En parlamentsbeslutning tvang borgerne til at deltage i gudstjenesterne. Hvem der var imod dette blev vist ud af byen, døbere blev henrettet og byer, der holdt til Rom, blev truet med krig. En angivelig fredsslutning, ved en fælles suppespisning, med de fem katolske kantoner i det indre Schweiz var derfor også kun kortvarig.

I sommeren 1531 tvang Zwingli alliancen af de reformerede kantoner til krig mod de katolske og gennemførte en fødevareblokade, der dog mislykkedes. Den 11. oktober 1531 lykkedes det katolikkerne at vinde en tilintetgørende sejr ved Kappel. 500 zürichske troende mistede livet, deriblandt også Ulrich Zwingli. Han døde som feltpræst med sværdet i hånden.