Skip to main content

Kampfælle og frafalden

Thomas Müntzer blev født 1489 i Stolberg (Harzen). Han fik en humanistisk uddannelse og blev præsteviet. Han havde allerede før Martin Luther distanceret sig fra den katolske kirke. Således bifaldt han udbredelsen af reformationen og giftede sig med en forhenværende nonne, Ottilie von Gersen.

Luther anbefalede Müntzer i 1530 til et præsteamt i Zwickau. Men Müntzer og Luther havde radikal forskellige opfattelser. Müntzer var overbevist om, at troen på frelsen gennem Kristus ikke var en virkelig tro, denne kunne man kun opnå gennem en indre lidelsesproces, hvorved mennesket bliver istand til at efterføle Kristi lidelse. Han mente, at troen på sakramentes virkning i den traditionelle kirke var lige så forkert som Luthers betoning af biblen. Dommedagen og Kristi herredømme på jorden var umiddelbart forestående.

Imod præstemænd og små doktorer

Således angreb han "præstemændene" fra den gamle kirke og snart også de "små doktorer" i reformationsbevægelsen, og mente de stod i vejen for renselsen af kristenheden. I skriftet " mod det geistløse, magelige kød fra Wittenberg" fremsatte han sin overbevisning, at selv reformationens ny teologi kun understøttede de gudløses herredømme.

I 1523 blev Müntzer præst i Allstedt og afholdt her sin første gudstjeneste på tysk. Han håbede på støtte fra fyrsten til at udføre den nødvendige renselse af kirken ved brug af sværdet. Hertug Johann I. af Sachsen nægtede dette. Derefter blev Müntzer opmærksom på de oprørske bønder, som havde oprejst sig i Sydtyskland siden juni 1524 og udbredt deres bevægelse helt til Thüringen.

Bønderne som middel til den apokalyptiske renselse

Han rejste gennem de oprørske områder og blev bekræftet i sin opfattelse på, at såvel præster som fyrster blot holdt det simple folk fra troen, og så bønderne som et værktøj til at udføre den nødvendige apokalyptiske renselse. Deres oprør skaffede forudsætningen for en verden, hvori den rette forkyndelse kunne finde sted. Müntzer bestyrkede bønderne i at fuldbyrde Guds Ret: " Videre, så lange ilden er varm. Lad jeres sværd ikke afkøle!"

Byen Mühlhausen blev indtaget af oprørerne, og Müntzer arbejdede som prædikant og genvandt stor indflydelse i den "fri by", som han ville gøre til modelby for det påbegyndte Guds rige. Sammen med 300 tilhængere drog han til Frankenhausen i Thüringen, hvor de tilsluttede sig bondehærene og førte det afgørende slag mod fyrsternes hære. Den 15. maj illuminerede en regbue - som Müntzer tidligere havde valgt som symbol - faktisk denne skueplads. "Gud vil med jeres hjælp rense verden, gå modigt i kampen!"

Udråbt til forløber for kommunismen

De havde ingen chance imod fyrsternes landsknægte og deres våben. Der udbredte sig panik og bønderne flygtede hovedløst. 6000 faldt, og Müntzer blev taget til fange. Han udlagde nederlaget som Guds straf, fordi bønderne havde kæmpet for deres egen fordel og ikke for Guds rige. Selv under tortur frasagde han sig ikke sine overbevisninger og blev derefter henrettet. Til afskrækkelse for alle, blev hans hoved sat på et spyd og udstillet foran byporten til Mühlhausen.

Thomas Müntzer huskes som den, der understøttede bønderne, der båret af et kristeligt håb gjorde oprør mod undertrykkelse og livegenskab, mens Martin Luther var på fyrsternes side. Müntzers navn minder stedse om kirkens og samfundets sociale samvittighed. At statsledelsen i det tidligere DDR indsatte ham som forløber for kommunismen, er kun een af de mange misforståelser, som han må bære posthum. DDR gav officielt hans føde- og dødsby tilnavnet "Thomas-Müntzer-Stadt" og gengav ham på den østtyske femmarkseddel.